Handelsbetingelser

1. Indledende bestemmelser

1.1. Anvendelsesområde

Woobox (herefter “Udbyderen”) almindelige handelsbetingelser og vilkår (herefter “Aftalen”) er gældende for kunden (herefter “Brugeren”). Handelsbetingelserne skal læses og accepteres af Brugeren i forbindelse med oprettelsen af en konto hos Udbyderen.

1.2. Accept af handelsbetingelserne

Handelsbetingelserne anses som læst og accepteret, såfremt Brugeren downloader og installerer en af Udbyderens tjenester.

1.3. Ændringer

Udbyderen forbeholder sig retten til enhver tid, at ændre i nærværende handelsbetingelser. Det er Brugerens ansvar, at holde sig opdateret med de gældende handelsbetingelser og eventuelle ændringer træder i kraft 14 dage efter den ajourførte dato, medmindre Brugeren forinden skriftligt har opsagt sin konto hos Udbyderen. Den opdaterede version erstatter de tidligere offentliggjorte handelsbetingelser. Den gældende version kan til enhver tid findes på https://woobox.dk/handelsbetingelser

1.4. Virkning

Woobox.dks’ almindelige handelsbetingelser og vilkår er gældende for Brugeren fra og med den ajourførte dato. Handelsbetingelserne og/eller bestemte vilkår kan alene fraviges, såfremt der foreligger en skriftlig aftale mellem Udbyderen og Brugeren.

2. Tjenesten og brug

2.1. Tjenesten

Udbyderen stiller en tjeneste til rådighed der videreformidler kontakten mellem Brugerens system og fragtfirmaernes systemer (herefter Tjenesten). Brugen af Tjenesten forudsætter således, at Brugeren på forhånd har en aftale med mindst ét af de af Udbyderen understøttede fragtfirmaer, samt en adgang til deres online TA-system.

2.2. Brug af Tjenesten

Tjenesten må alene anvendes på de(t) domæne(r), som er tilknyttet Brugerens konto og fastlagt i henhold til abonnementsaftalen (herefter “Abonnementet”) mellem Udbyderen og Brugeren. Brugen af tjenesten forudsætter således et gyldigt Abonnement.

2.3. Afgrænsning

Udbyderen er ikke transportør eller speditør, da Udbyderen ikke håndterer den fysiske fragt. Udbyderen stiller udelukkende en tjeneste til rådighed, der faciliterer dataoverførslen mellem Brugerens system og fragtfirmaets TA-system.

2.4. Fragtpris

Udbyderens pris omfatter kun de tjenester og moduler som tilbydes af Udbyderen. Prisen er derfor eksklusive alle fragtomkostninger og evt. servicegebyrer, som måtte blive opkrævet af fragtfirmaet.

2.5. Lagring af brugerdata

Udbyderen forbeholder sig retten til, at lagre og anvende brugerdata, i tilknytning til eksempelvis statistik og markedsføring. Ved brugerdata forstås oplysninger om brugen af Udbyderens tjeneste, og ikke personoplysninger i henhold til Persondataloven.

3. Kundens data og Databehandleraftale (GDPR)

3.1. Forsendelsesdata

De data (herefter Forsendelsesdata), der overføres til og behandles af Udbyderen, indeholder personoplysninger angående Brugerens kunder. Brugerens Forsendelsesdata overføres alene til 3. part, som f.eks. fragtfirmaer, TA-systemer eller andet, på opfordring fra Brugeren og i forbindelse med levering af Tjenesten.

3.2. Dataansvarlig

Parterne er enige om, at Brugeren er dataansvarlig for så vidt angår eventuelle personoplysninger Brugeren uploader og behandler i Tjenesten, samt at Brugeren ejer og frit kan disponere over egne data i Tjenesten. Aftalen regulerer også behandlingen af personoplysninger udført af Udbyderen i forbindelse med
leveringen af Tjenesten og udgør derfor samtidig den Databehandleraftale der regulerer behandlingen af Brugerens data.

3.3. Eksportering

Tjenesten giver så vidt muligt Brugeren mulighed for at eksportere alle kartoteker, data mv. via Tjenestens eksportfunktion. Data der ikke kan eksporteres af Brugeren selv via Tjenesten, kan eksporteres af Udbyderen på forlangen af Brugeren. Brugeren accepterer, at sådan eksport skal gennemføres af Brugeren inden abonnementets ophør. I tilfælde af at abonnementet udløber eller ophæves af Brugeren, skal Udbyderen, hvor rimeligt og kommercielt forsvarligt, tilsigte at give Brugeren en periode på 10 dage efter ophør, hvor eksportfunktionen kan anvendes.

3.4. Sletning af data

Udbyderen forbeholder sig ret til at slette Brugerens data 14 dage efter abonnementets ophør uanset årsagen hertil, og Udbyderen har ingen forpligtelser til at opbevare data efter dette tidspunkt.

3.5. Opbevaring af data

Udbyderen er berettiget til at opbevare Brugerens data efter ophør med henblik på at anvende disse i anonymiseret form til statistik og analyse af tjenesten.

3.6. Adgang til Brugerens data

Udbyderen kan i ganske særlige tilfælde, hvor det efter Udbyderens vurdering skønnes forsvarligt og rimeligt, for eksempel ud fra en værditabsbetragtning, give tredjemand og myndigheder adgang til Brugerens data, dog kun i overensstemmelse med den relevante databeskyttelseslovgivning, i forbindelse med dom, myndighedskrav, Brugerens konkurs, dødsfald eller lignende.

3.7. Underleverandører

Udbyderen er berettiget til at benytte tredjepartsunderleverandører, såsom IaaS (Infrastructure as a
Service)-leverandører eller andre tekniske tredjepartsleverandører, i forbindelse med driften af Tjenesten
og til at overføre Forsendelsesdata til sådanne tredjepartsleverandører. Udbyderen skal
indgå aftaler med underleverandører, hvorved de aftaler at overholde bestemmelserne i denne aftale.

3.8. Udbyder som Dataansvarlig

Ud over behandling af Forsendelsesdata som beskrevet ovenfor vil Udbyderen behandle
personoplysninger om købere, brugere og andet kundepersonale, som er i kontakt med Udbyderen i relation til Aftalen. Personoplysningerne er de registreredes navne og kontaktoplysninger (telefonnumre, emailadresser, ip-adresser osv.) og oplysninger om kontakt mellem hver person og Udbyderen.

Behandlingen udføres med henblik på at levere Tjenesten til Brugeren og med generelle forretningsudviklingsformål, herunder salg og markedsføring. Behandlingen af nævnte personoplysninger er nødvendig for Udbyderen levering af Tjenesten i henhold til Aftalen.

Udbyder vil opbevare personoplysningerne under Aftalens varighed og har lov til at fortsætte med at opbevare personoplysningerne i et rimeligt tidsrum derefter. Dataen skal dog i alle tilfælde slettes, når det ikke længere er nødvendigt at opbevare dataene i relation til det ovenfor angivne formål, medmindre loven forpligter Leverandøren til at fortsætte med at opbevare oplysningerne for at opfylde lovpligtige forpligtelser såsom til enhver tid gældende skatte- eller bogføringsregler.

4. Oprettelse af abonnement og fakturering

4.1. Prøveperiode og overgangen til abonnement

Udbyderen tilbyder en gratis prøveperiode på 14 dage. Efter endt prøveperiode skal Brugeren selv aktivt tilvælge hvilket abonnement Brugeren ønsker at forsætte på. Ved manglende aktivering vil prøveperioden automatisk udløbe.

4.2. Tillægstjenester

Brugeren har mulighed for, at tilvælge de af Udbyderens udbudte tillægstjenester. Såfremt Brugeren har aktiveret en af disse tillægstjenester, vil Brugeren automatisk bliver faktureret efter gældende priser, jf. https://woobox.dk/

4.3. Fakturering

Efter prøveperioden er ophørt, jf. punkt 4.1, og Brugerens konto er overgået til et betalende abonnement, vil Brugeren blive faktureret for en periode som nærmere beskrevet i 4.4. Faktureringen er en forudbetaling for den pågældende periode.

4.4. Abonnementsperiode

Abonnementsperioden er som udgangspunkt 12 måneder, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem Brugeren og Udbyderen.

5. Betaling

5.1. Betalingsvilkår

Det er muligt, at betale med Visa og MasterCard. Der pålægges ingen transaktionsgebyr i forbindelse med betalingen.

5.2. Sikkerhed ved betaling

Udbyderen benytter en betalingsløsning leveret af Stripe. Kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til Stripe via en sikker forbindelse. Udbyder gemmer ikke en kopi af kortoplysningerne og kan ikke se de indtastede kortoplysninger.

Ved fakturabetaling behandles transaktionen udelukkende mellem Udbyderens og Brugerens bank.

5.3. Forsinket betaling

Hvis en faktura ikke betales inden for betalingsfristen på 8 dage, kan Udbyderen til enhver tid deaktivere eller sætte Brugerens konto i bero, indtil betalingen er registreret hos Udbyderen. Der pålægges et rykkegebyr på 100 kr. hvis betalingsfristen på 8 dage overskrides. Herefter pålægges et rykkergebyr på 250 kr. pr. måned indtil betalingen er registreret.

6. Opsigelse

6.1. Automatisk fornyelse

Brugerens Abonnement vil automatisk blive forlænget inden udløbsdatoen, medmindre Brugeren senest 1 arbejdsdag inden udløbsdatoen opsiger sit abonnement via systemet https://woobox.dk/login. Den nye abonnementsperiode vil blive takseret til de til enhver tid gældende ikke-reducerede standardpriser for en ny periode af samme varighed, som den forudgående periode, jf. https://woobox.dk

6.2. Ophævelse og suspendering

Enhver af parterne kan ophæve Abonnement med øjeblikkelig virkning efter skriftligt varsel til den anden part, hvis den anden part væsentligt misligholder Aftalen, og der ikke foretages afhjælpning inden 14 dage fra meddelelsen om misligholdelse, forudsat at en sådan misligholdelse kan afhjælpes. Det skriftlige varsel skal indeholde specificering af misligholdelsen fra den forurettede part. Uanset det forudgående, forbeholder Udbyderen sig retten til, at suspendere Brugerens adgang til tjenesten med øjeblikkelig virkning, i tilfælde af, at Udbyderen efter eget skøn fastslår, at Brugeren væsentlig misligholder Aftalen.

6.3. Opsigelse

Brugeren er til enhver tid berettiget til at opsige Abonnementet, dog senest 1 dag inden udløbsdatoen for den aktuelle periode jf. punkt 6.1. Såfremt Udbyderen har modtaget en rettidig opsigelse, vil Brugerens Abonnement ikke blive automatisk fornyet.

Ved opsigelse midt i en abonnementsperiode vil Brugeren stadig have adgang til de funktioner, som Abonnementet berettiger til indtil opsigelse, i den resterende abonnementsperiode.
Hvis Brugeren derimod sletter sin konto vil Brugeren miste adgang til de købte funktioner. Jf. afsnit 3 om GDPR.

6.4. Refundering

Såfremt Brugeren opsiger Abonnementet, jf. punkt 6.3, er Brugeren ikke berettiget til nogen form for refundering. Brugeren har således ikke krav på refundering af den resterende fakturerede periode.

7. Reklamation

7.1. Reklamation

Brugeren er forpligtet til straks og senest 14 dage efter modtagelsen af tjenesten, at foretage kontrol af tjenesten og undersøge denne for eventuelle fejl og mangler. Konstaterer Brugeren eller burde Brugeren have konstateret fejl og mangler ved tjenesten, der var til stede på leveringstidspunktet, skal Brugeren straks reklamere til Udbyderen, med de mangler eller fejl der gøres gældende. Hvis reklamationen ikke modtages rettidigt, i overensstemmelse med ovenstående, bortfalder retten til at gøre reklamation gældende.

7.2. Afhjælpning

I tilfælde af rettidig reklamation jf. punkt 7.1, kan Udbyderen vælge mellem, at foretage afhjælpning af manglen eller foretage omlevering. Såfremt Udbyderen foretager afhjælpning eller omlevering, er Brugeren ikke berettiget til henholdsvis, at hæve aftalen, at kræve erstatning, eller at kræve anden form for kompensation, som følge af manglen.

7.3. Installation

Udbyderen er ikke ansvarlig for skader forårsaget på Brugerens system i forbindelse med installation, opdatering eller konfiguration af tjenesten. Brugeren er således ansvarlig for, at Brugerens system er kompatibel med en installation af tjenesten, samt at de fornødne forholdsregler, eksempelvis backup, er foretaget inden en installation, opdatering eller konfiguration af tjenesten. Udbyderen er ikke ansvarlig for tabt salg, som følge af nedbrud af Brugerens system.

7.4. Kompatibilitet

Det er Brugerens ansvar, at den installerede version af tjenesten er kompatibel med Brugerens system. Udbyderen bestræber sig på løbende, at opdatere tjenesten men forpligter sig ikke til, at sikre kompatibilitet med fremtidige versioner af Brugerens system eller ændringer på fragtfirmaernes TA-systemer. Det påhviler Brugeren, at sikre kompatibilitet mellem Udbyderens tjeneste og Brugerens system.

7.5. Følge skader og indirekte tab

Udbyderen hæfter ikke for følgeskader direkte- eller indirekte-tab, der skyldes brug af tjenesten. Det gælder uanset på hvilket grundlag et krav rejses og uanset graden af uagtsomhed.

7.6. Underleverandører

Udbyderen er ikke ansvarlig for mangler, som skyldes fejl eller forsømmelse hos Udbyderens underleverandører eller i øvrigt er begrundet i underleverandørs forhold.

8. Lov og værneting

8.1. Værneting

Nærværende handelsbetingelser er undergivet dansk ret. Eventuelle tvister mellem Udbyderen og Brugeren skal løses ved retten i København, som aftalt værneting.

8.2. Oversættelse

Aftalen er underlagt, og konstrueret i overensstemmelse med, Dansk lovgivning; parterne er uigenkaldeligt enige om at enhver uoverensstemmelse der vil opstå ud af eller i forbindelse med Aftalen er underlagt og under jurisdiktion af Dansk lovgivning. Det vil til enhver tid være den Danske udgave af Aftalen der er gældende. Det er Brugeren ansvar at have læst og forstået den Danske udgave af Aftalen.

Website hatched by Byebyebirdy.dk
Back to Top